Historien bag Bellahøj
Vi har samlet et historisk tilbageblik, startende fra 1950'erne hvor byggeriet af Bellahøj blev påbegyndt som Danmarks første højhusbyggeri.
Da vores boliger var færdigbygget var de ikke alene et eksempel på af de tidligste elementbyggerier i Danmark, men de var også på opførelsestidspunktet de højeste huse her i landet. Derfor kaldte man også Bellahøjhusene for ”Danmarks første skyskrabere”, hvilket man dog næppe med nutidens øjne vil kalde et byggeri som ”kun” er på fra 9 til 13 etager højt.
Da det første hus stod færdigt og var indflytningsklar 1. april 1953 var den årlige husleje på hele 36 kr. pr. kvadratmeter. I dag lyder det måske ikke af så meget! Men dengang var der tale om en kvadratmeterpris, der lå ca. tre gange højere i forhold til en normalhusleje i andre almennyttige boliger, derfor blev Bellahøj også i mange år af københavnerne kaldt for ”grødslotte”, for med den - set med datidens øjne – kunne beboerne næppe have råd til at sætte andet en grød på middagsbordet.
Dette er blot en lille smagsprøve på historien om det snart 60 år gamle Bellahøj.
Klik på billedet for at læse hele historien om Bellahøj - god fornøjelse!
|